Om projektet

I forbindelse med projektet og teaterforestillingen 100 Valg (under ledelse af Karina Dichov Lund og Adelaide Bentzon) der strakte sig over otte måneder i efteråret 2014 og foråret 2015, skulle jeg, Sylvester Roepstorff, arrangere en aften eget valg. Til denne aften fik jeg ideen om at stævne Vores Livsstil for at have udledt for mange drivhusgasser. Og have vidst at det medførte store gener for fremtidige generationer.

Ideen kom fra mange sider: dels fra min veninde, Jennie Kaae Ferrara, der havde fortalt mig om hendes idé om at stævne sin egen mor for at være en del af en generation, der havde brugt så meget af jordens fælles gods, at der var betragteligt mindre til den næste, dels fra kunstnergruppen Superflex og kunstner Joachim Hamou, der også har arbejdet kunstnerisk med ret og jura. I februar 2015 afholdt jeg så hvad jeg kaldte ‘Et indledende retsmøde’ med flere klimaeksperter og en tidligere advokat ved den internationale domstol, Tyge Lehmann. Her skulle selve sagen belyses, og muligheden for at gå videre i en rigtig retssag skulle undersøges. Tyge Lehmann var forbeholden overfor denne mulighed.

Statens Kunstfond syntes godt om ideen og bakkede op om at lave et pilotprojekt. For disse penge valgte Adelaide Bentzon og jeg at gå tættere på den egentlige idé, den fulde proces, så vi ville lave en skitse til et processpil. Denne processpilsskitse løb af stabelen onsdag 10. februar 2015 i Københavns Byret.

Du er velkommen til at sende mig en mail: voreslivsstilunderanklage@gmail.com