Anklagers procedure

Det er vores forudsætning at mennesker har ret til at leve på kloden, og det er vores påstand at Vores Livstil – som defineret af Anders Blok, undergaver denne mulighed for de kommende generationer. Vores Livsstil er en forhindring for at andre kan have deres.

Hvis det som borgerne, vælger at gøre i fuld frihed indskrænker andre menneskers rettighedssikrede frihed og liv, og hvis de i fuld bevidsthed fortsætter at leve på en måde så andre mennesker knap nok kan leve, er det både et brud på de nedskrevne internationale konventioner, de nedskrevne og nævnte danske lovbestemmelser samt de ikke nedskrevne bioretslige principper, der hviler på lige dele common sense og etisk grundlag.

Dette er et globalt problem som vi både lægger den danske lovgivning og bioretten til grund for en bedømmelse af. Samt andre lovsamlinger, som også både understøtter og omfatter Vores Livsstil.

Hvis det ene menneske udnytter sin mark så naboen ikke længere kan dyrke sin – og endda forbyder ham adgang til den mark der stadig kan dyrkes, så er det indskrænkning af den andens frihed, og et brud på Menneskerettighedskonventionens artikel 5, stk. 1, der sikrer mennesket sin frihed og sikker- hed.

Vi vil desuden gøre opmærksom på at der i den Norske Grundlovs § 112 er indskrevet enhver borgers ret til: ”… et miljø som sikrer helsen, og til en natur der produksjonsevne og mangfold bevares. Naturens ressurser skal disponeres ut fra en langsiktig og allsidig betraktning som ivaretar denne rett også for etterslekten.»15

Med henvisning til § 112 i den Norske Grundlov vil jeg gøre opmærksom på en lacune i det danske lovkodeks, herunder vores Grundlov. Jeg kan også (som Jacob Rendtorff gjorde opmærksom på) henvise til den Schweitziske grundlov § 120, stk. 2, som siger, at der i lovgivningen skal ”tages hensyn til skabningens værdighed såvel som menneskets, dyrets og omverdenens sikkerhed og til beskyttelse af den genetiske mangfoldighed blandt dyre- og plantearter.”16

Vi hævder at det er kombinationen af borgerne, regeringen, staten og virksomhederne, med andre ord Vores Livsstil, der er ansvarlig for klimaændringerne.

Vi kan ikke længere være i tvivl om konsekvenserne af Vores Livsstil.
Vi ved hvad der bør gøres, alligevel handler vi ikke i forhold til denne viden. Langt fra. Ikke bare har de færreste af os handlet på vores viden, de fleste af os har lukket øjne og ører og undladt at handle.

Vi har også hørt (fra Jens Mattias Clausen) at vi allerede i halvtredserne vidste at vores økonomiske model var undergravende for naturgrundlaget, og at det for alvor blev kendt i offentligheden da James Hansen i 1988 talte i den amerikanske kongres.

Vi har også hørt om de barrierer der kan ligge til grunds for tilsyneladende handlingslammelse. Men når vi kender disse barrierer, burde vi kunne overvinde dem. Ikke mindst på et systemisk plan.

Vores Livsstil anser sig selv for at være normal, for at være det vi alle ønsker at opnå.

 

Den lever i troen på at en vækstrate på over 4% er normalt, sådan som den har været fra 1945- 1970’erne. Men sådan en vækstrate er fuldstændig unormal set i et tusindårigt perspektiv. I perioden fra år 1000 til 1500 voksede den personlige indkomst i Vesteuropa med 0,12 %. Før år tusind var der slet ingen vækst.

Vi må se realistisk på fremtiden. sådan som vidnet Jens Christian Refsgaard har beskrevet det for os.

Det er muligt at vi på sigt kan opretholde livsstilen på bæredygtigt grundlag. Men det er vi ikke sikre på, og hvem skal denne usikkerhed komme til gode? Sagsøger hævder at det må komme miljøet til gode at vi endnu ikke er i stand til at opretholde Vores Livsstil ud fra den nuværende teknologi.

Lige nu svarer det til at save i den gren man sidder på, og fortsætte under den forudsætning at der nok kommer nogen og limer den sammen i sidste øjeblik.

Og det er præcis et anklagepunkt imod Vores Livsstil at den ser alt for positivt på vores fremtid til stor skade for nutidens og fremtidens generationer. Det er blandt andet derfor at de mennesker der har mod og vilje til at se på og tænke over fremskrivningerne af klodens tilstand bærer så tung en byrde. Jo færre der bekymrer sig, desto tungere bliver det for dem der gør det.

Vores politikere har indtil videre undladt at skabe det rette incitament, virksomheder overalt i verden har undladt at handle til fordel for indtjening, og alle os borgere i den vestlige verden undlader at omlægge vores forbrug.

Kvoteregulering fordelt på borgere, virksomheder etc. tilgodeser differentiering bedst muligt i det alle som udleder meget skal udlede mindre, og dem som i forvejen ikke udleder meget vil ikke blive ligeså berørt.

Men det gør magthavere allerede, både producenter, medier og lovgivere. Det handler om at lave incitamenter. (argumenter om at virksomheder vil producerer CO2 neutrale produkter, fordi det er vil være dem som er i efterspørgsel).

Det der skal til er en holdningsændring for at vi kan afbøde bare nogle af katastroferne. Denne hold- ningsændring er for længe undervejs. Det er der mange gode grunde til – Den almindelige borger er optaget af dagen og vejen og det er naturligt at man ikke ser så langt ud i fremtiden. Det er uoverskue- ligt at overskue problemerne, og svært at forstå hvad man kan gøre.

Og netop derfor må vi ad demokratiske veje sikre, at grundlæggende holdninger og adfærdsmønstre ændres hurtigst muligt.

Vi viger ikke på noget punkt fra de demokratiske principper og finder de gældende politiske og retlige rammer nogenlunde tilstrækkelige til at foretage ændringer af Vores Livsstil. Vi vil dog også her pege på et hul i lovgivningen. Den globale klimamæssige situation, vi befinder os i, findes der ikke tilstrække- ligt bindende bestemmelser til at forbedre. Det brud på bioetikken, som vi hævder at Vores Livsstil har gjort sig skyldig i, bør kunne udmøntes i en bioret, der har bindende karakter. Samtidig vil vi også hævde, at det bryder med mange demokratiske principper at fortsætte som vi gør nu.

Inden for de eksisterende retlige rammer vil vi kunne kende Vores Livsstil skyldig og dømme den til at ændre sig, – det ville være endnu mere utvetydigt, hvis vi havde en paragraf i Grundloven som den norske eller schweiziske.

Én ting er hvilke fysiske forandringer vores klode allerede har gennemgået og i fremtiden vil se, hvis ikke Vores Livsstil bliver dømt til at ændre sig, dét er slemt, men der er også andre perspektiver i dette scenarie, som ikke skal forblive usagte, nemlig de psykologiske perspektiver. Én ting er se på de lidelser de dokumenterede klimaforandringer har forårsaget for mange mennesker, f.eks. i New Orleans og andre steder, en anden ting er de veldokumenterede fremskrivninger og de skadelige psykologiske effekter, disse har. På samme måde som vi kan se at én skadelig virkning kan forstærke skaden andre steder, kan de til stadighed mere og mere dystre udsigter forvolde stadigt flere psykologiske lidelser, som både kan udvirke i ekstra introvert reaktion, dvs. handlingslammelse (der på den måde gør ændringer af Vores Livsstil endnu sværere), dels i ekstrem extrovert reaktion, dvs. desperate handlin- ger såsom terrorisme eller endda en demokratiafsættende revolution

Det vil sige at for at imødekomme både en omsiggribende psykisk ustabilitet og fremtidig terrorisme, har vi pligt til at ændre Vores Livsstil.

Derfor er det også en pligt for både dem der interesserer sig for denne problematik samt alle dem der har magt at installere vaner og handlingsmønstre der understøtter en bæredygtig livsstil.

Ja, det er en adfærdsregulering, men hvad er alternativet?
Ja, det vil koste, men hvad vil det koste hvis vi ikke handler nu?

Her til sidst er det værd at nævne en undersøgelse, der kan sætte perspektiv på hvad det betyder for vores lykke. Så selv om vi måtte dømme Vores Livsstil helt ude – eller til at ændre sig radikalt, ja, så betaler vi ikke med vores lykke.

For Jørgen Steen Nielsen beskriver i Den store omstilling en undersøgelse, der viser, at de aktiviteter som udleder mest CO2 er dem der ligger lavest på lykkebarometeret, mens de aktiviteter som ligger højst på lykkebarometeret er mest CO2-neutrale. Det handler om at være sammen med venner og familier, kærlighed og sex. Derfor er konklusionen at: Lykken er økologisk.

Skriv et svar