Anklageskrift

Anklageskrift og forelæggelse

Vores Livsstil

sættes herved under tiltale ved Københavns Byret til straf for overtrædelse af Menneskerettighedskon- ventionens art. 2, stk. 1, art. 5, stk. 1 og straffelovens § 183 stk. 1., 2 og 3, § 185, samt de bioretskilder, der gøres rede for i nærværende anklageskrift. Tiltalen lyder på at Vores Livsstil i fuld eller delvis bevids- thed har udledt så store mængder drivhusgasser, at det har forårsaget og fremover vil forårsage gennemgribende skader på de for mennesket livsvigtige økosystemer, som vil medføre markante indgreb i senere generationers mulighed for en almindelig lovhjemlet livsudfoldelse.

Påstande

Disse handlinger anser vi for et brud på følgende bestemmelser:

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2, stk. 1, der stadfæster ethvert menneskes ret til liv1 og artikel 5 stk. 1 fastsætter ethvert menneskes ret til frihed og personlig sikkerhed2.

Straffelovens § 183 gør det strafbart med forsæt at gøre skade på andres person eller formue3, og § 185 fastsætter en straf for ikke at gøre noget for at forhindre en situation, der er til fare for menneskeliv4.

Derfor nedlægger anklageren følgende påstand:

At Vores Livsstil kendes skyldig og at det derfor pålægges hvert enkelt individ en maximal kvote af årlig drivhusgasforbrug, opgjort som direkte energiforbrug og udledning i forbindelse med transport, materielt forbrug og fødevarer samt skovbrug og anden arealanvendelse, som ikke må overstiges.

CO2-kvoterne afhænger af budgetter for hvordan der er en videnskabeligt begrundet chance for at holde os under 1,5 grad. Kvoterne udmøntes i en faldende kurve således at der ved år 2050 er en 100% energiforsyning baseret på vedvarende energikilder. Det vil sige, at kvoten reduceres med 10 % årligt. Den individuelle kvote kan i visse nødvendige tilfælde forhøjes, hvilket besluttes af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Det skal være frit for hver enkelt at bruge denne kvote på forbrug, transport, fly eller fødevarer.

1

  1. 1  Artikel 2 stk 1: ”Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet, undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse”
  2. 2  Artikel 5 stk 1: ”Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde”.
  3. 3  Den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år.
  4. 4  § 185. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne tjenlig måde efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv.

Forsvarerens frifindelsespåstande

2

Forsvareren nedlægger påstand om frifindelse, hvorved ingen kvoter for maximaludlening af drivhus- gasser indføres ved lov.

Subsidiært nedlægges påstanden at den maximale kvote kun skal reduceres med 5 % p.a.

Retssubjektet

Grunden til at det er Vores Livsstil, vi stævner, er at det ikke kun er politikerne, der bør holdes ansvarli- ge, fordi det også er den almindelige borger. Men det er ikke kun borgerne, fordi der også findes systemiske årsager. Det er ikke kun staten, fordi det også er et internationalt og mellemstatsligt fænomen. Det er ikke kun et mellemstatsligt fænomen, fordi det også er virksomheder. Det er ikke kun virksomhederne, fordi de ikke ville eksistere uden at de kunne afsætte alle deres varer til den almindeli- ge forbruger, og det er ikke kun den almindelige forbruger, fordi det alligevel er for meget at lægge hele ansvaret over på den enkelte, fordi organiseringen af forbrugerne er så vanskelig. Derfor er den rette at tiltale i denne sag Vores Livsstil.

Den tiltalte opfatter vi som en selvstændigt handlende kraft, der virker og har virket igennem millioner af mennesker indenfor primært den vestlige, industrielle kultursfære. Vi har bedt sociolog Anders Blok om at karakterisere, definere og kropsliggøre den tiltalte:

Definition og beskrivelse af den anklagede

Vores Livsstil – en karakteristik af den tiltalte

(skrevet og læst op af lektor, ph-d Anders Blok, Sociologisk Institut, Københavns Universitet (inddelingen er foretaget af Sylvester)

[historik]

Vores Livsstil har eksisteret igennem en længere periode. Siden industrialiseringens opstart i 1700-tallets England er produktionen og forbruget af varer, og de dertil knyttede udledninger af drivhusgasser, vokset eksponentielt. Baggrunden herfor har været et stigende krav om tilfredsstillelse af materielle behov, bekvem- melighed og komfort, for ikke at glemme sikkerhed og tryghed i alle livets aspekter. Fra sit udspring i England har Vores Livsstil bredt sig, i første omgang til resten af Europa og til Nordamerika, som stadig udgør dens primære hjemsteder, men elementer af Vores Livsstil genfindes dog i dag overalt på kloden.

[ophav – 1. økonomi]

Eksperterne er uenige om, hvor det præcise ophav til Vores Livsstils fremvækst og spredning skal findes. Én skole er af den opfattelse, at ophavet er af økonomisk art. I så fald peges på kravet om uendelig akkumulation og vækst i materielle goder. Siden industrialiseringen er varer, serviceydelser, oplevelser og viden gjort tilgængelige for Vores Livsstil via markedet. Sikkert er det, at Vores Livsstil er opstået og oppebæres gennem et niveau af materielt forbrug, der er uden sidestykke i historien.

Fra man står op om morgenen, stiller sig bag sit spansk-designede badeforhæng, laver morgenmad med importeret frugt og kører i sin tyske men kinesisk-producerede bil til arbejdet – og helt frem til man slukker for stållampen ved siden af den svenske kvalitetsseng, er man spundet ind i et tilsynelad- ende umætteligt behov for stadig flere varer, ting og produkter. Her er Vores Livsstil aktiv. Og selv om man kun lejlighedsvist tænker over det, så gemmer der sig fossile brændsler og drivhusgasudledninger bag alle disse hverdagsting.

[ophav – 2. kultur]

En anden skole af eksperter er af den opfattelse, at ophavet til Vores Livsstil snarere er af kulturel karakter. Med fremvæksten af naturvidenskaben og dens mekaniske verdensbillede er naturen gradvist blevet af-fortryllet, og dermed frarøvet den mening og betydning, som den tidligere havde. I stedet er trådt en stadig mere vildtvoksende teknologisk kultur, der rækker dybt ind i alle naturens hjørner og omdanner den til ressourcer for tilfredsstillelsen af Vores Livsstils behov.

3

Når Vores Livsstil får folk til i et anfald af romantisk længsel efter en oprindelig natur således at begive sig på backpacker-rejse til Mount Everest i Nepal eller Kilimanjaro i Tanzania, så forfærdes og væmmes de ved synet af de bjerge af teknologisk og kommercielt affald, som tidligere rejsende har efterladt. Kun sjældent stopper de op og tænker over, at det er den selv der har skabt disse affaldsbjerge.

[karakteristik 1: det grænseoverskridende, det ubændige, det umættelige]

Vores Livsstil er mobil og omskiftelig; altid på jagt efter nye udfoldelsesmuligheder; aldrig indstillet på at lade sig binde af stedets, traditionens, tingenes eller naturens begrænsninger. Indgyder Vores Livstil en utilfredshed med den bolig, man befinder sig i, presser den straks én til at kigge efter en anden og bedre. Er computeren blevet for langsom skiftes den ud med en nyere model. Er kroppen blevet for slidt kan den strammes op med plastikkirurgi. Er naturen blevet for grim og ødelagt, får Vores Livsstil én til blot at slå over på en anden kanal. Alt, hvad der er solidt, sætter Vores Livsstil i bevægelse.

[karakteristik 2: det gode er aldrig godt nok]

Vores Livsstil kan gøres op i mængder og grafer, men selv er den mest interesseret i kvaliteter og oplevelser, særligt de nye og anderledes af slagsen. Det er ikke nok for Vores Livsstil, at maden er næringsrig og mættende. Den må samtidig være sund for krop og sjæl og ikke mindst kulinarisk udfordrende, gerne fra Indien eller måske fra Chile. Har man råd til det er det ikke nok for den at holde sommerferie i Tisvilde, når man nu i stedet kan komme til Thailand. Et gennemsnitligt udseende og en almindelig krop er ikke god nok, fordi de andre er smukkere og mere veltrænede. Et parforhold, der blot fungerer, og et sexliv, der blot tilfredsstiller, er tegn nok på behovet for terapi. Ikke at være som alle de andre, ikke at være gennemsnitlig eller middelmådig eller almindelig, er en evig udfordring for Vores Livsstil. Kan den ikke selv klare udfordringen, så står markedet altid klar med sine mange hjælpemidler. Dette gør at Vores Livsstil skaber stadig større forvirring. Hvad ønsker den sig egentlig? Og hvad tror den at den ønsker?

[Livsstilens selvrefleksion]

På det seneste virker det som om Vores Livsstil har fået folk til at stoppe lidt op, tænke sig om og reflektere over sine mange indbyggede modsætninger. Det er ikke længere helt så enkelt, som det engang var, for Vores Livsstil at insistere på dens uhæmmede bevægelses- og forbrugsfrihed. Tvivlen og ambivalensen har sneget sig ind, i takt med, at man er blevet mere opmærksom på de utilsigtede sideeffekter af Vores Livsstils egen udbredelse. Men det er en selektiv og flygtig tvivl, en tvivl uden faste holdepunkter. Måske, tænker man under sin flyrejse til Argentina, bør jeg ikke spise denne røde bøf, når nu jeg ved, at den bidrager til den globale opvarmning? Måske, tænker man under besøget i Ikea, burde jeg bare være lykkelig med mine venner og min familie, og gå mindre op i materielle værdier? Måske, tænker Vores Livsstil for os, burde jeg i virkeligheden lave mig selv helt om – hvorefter den tager endnu en slurk af rødvinen, og beslutter sig til, at forandringen nok snarere skal komme fra de store, multinationale selskaber.

[Livsstilens samvittighed]

Vi er gradvist ved at indse alvorligheden af de handlinger, som Vores Livsstil står tiltalt for i dag. Vores Livsstil er ikke uden en vis samvittighed. Vores børn er begyndt at lide af klimastress og økodepres- sion. De har lært ting i skolen, som Vores Livsstil har svært ved at finde svarene på. Når vi sætter os i bilen, sidder sønner og døtre på bagsædet og spørger: mor og far, I ved godt, at I ødelægger planeten, ikke? Det ved vi godt. Vi har bare svært ved at se, hvad vi skal gøre ved problemet. Det er Vores Livsstil. Nogen gange har vi held med at skubbe problemet væk, i en selvvalgt indstilling af oplyst falsk bevidsthed. Det går nok, siger vi til os selv. Vores Livsstil siger det til sig selv. Det ligger langt ude i fremtiden; de andre må gøre noget først; hvad nytter det i øvrigt, at lille jeg gør noget? Andre gange nægter problemet at gå væk, og Vores Livsstil begynder at skabe frygt eller apati. Hvordan skal det dog gå med vores børn og børnebørn? spørger vi. Atter andre gange indgyder Vores Livsstil styrke til at handle: gennem små skridt arbejder Vores Livsstil på sig selv, idet den prøver at finde nøglen til en større omstilling.

[Livsstilens splittelse mellem ”stor” indsigt og ”lille” handlekraft]

Vores Livsstils handlinger er så omfattende at den ikke selv kan overskue konsekvenserne. Den viser små tegn på anger og vilje til selvforbedring, men den gryende indsigt, som Vores Livsstil er i gang med, er helt ude af proportion med det problem, som den selv har skabt. Den mangler fortsat at tage ansvar for denne selvskabte byrde. Det er derfor, at spørgsmålet om det ansvar, som Vores Livsstil bærer for klimakrisen, i dag skal prøves ved retten.

Anders Blok (abl@soc.ku.dk) – 24.11.2015

Bioretslig hjemmel

Selv om anklageren følger Grundlovens forskrift, at man kun kan dømmes efter loven, så sættes sagsøgte alligevel under tiltale for overtrædelse af bioretslige forskrifter, der endnu ikke er bestemt ved lov.

Dette gøres af følgende grunde, formuleret af retsfilosof professor mag.art. Jacob Rendtorff.

(Læst op af Adelaide Bentzon)

Bioretten som retskilde

Bioret omfatter retsregler og retsfilosofiske overvejelser, der har relation til levende organismer. Det vil sige at retsbeskyttelse af truede planter og dyrearter hører under bioretten. Hvis grundlaget for liv er truet, er dette også omfattet af bioretten. Den tager udgangspunkt i menneskets tilhørsforhold til naturen, og siger at vi som krop altid er indlejret i naturen.

Bioretten er begrundet i en bioetik, der angiver den retspraksis og de normer, regler og love, samfundet vil have håndhævet i forhold til det levende.

Bioetik er et begreb, der indebærer en vision om det gode liv, som man hævder kan og bør praktiseres i forholdet mellem alt levende. Således er den en udvidelse af den klassiske personetik (næstekærlighed) til en idé om et godt liv både for potentielle, dvs. vordende personer (fostre og nyfødte og fremtidige generationer) og for alt ikke-menneskeligt liv (biosfæren med dyr, planter osv.).

Bioetikken handler om, hvordan mennesker ikke alene kan og bør tage hensyn til hinanden, men også inden for rimelighedens grænser vise respekt for alt levendes ret til at opretholde sin egenart; (med rimelighedens grænser menes, at fx mennesketruende sygdomsbakterier falder udenfor).

Men bioretten lægger sig i en naturretlig tradition, hvor retten (side Aristoteles) hviler på en antagelse om at mennesket hører sammen i et socialt fællesskab og har ret og pligt til at bevare og følge den natur, som vi har fået overleveret. Denne retsopfattelse knytter juraen og etikken sammen.

Op gennem 1800- og 1900-t. tog retstænkningen en positivistisk vending; den stillede sig afvisende over for naturret og tilstræbte i stedet en neutral og “videnskabelig” beskrivelse af den positive ret. Hos den danske retspositivist Alf Ross beskrives naturret som moderne retstænknings egentlige fjende, fordi den sammenblander ret og moral.

Med bioretten forholder det sig anderledes, fordi naturen på en og samme gang er blevet mere skrøbelig og mere universel. At naturen kan ødelægges, gør at dens universelle ret igen bliver nødvendig. Menne- sket er indlejret i naturen igennem sin krop. Derfor er kroppen central i et bioretsligt perspektiv – og på en lidt anden måde end i den gældende straffelov, hvor kroppen er beskyttet fra andre menneskers overgreb. I bioretten sigter man mod at beskytte naturen, dels for dens egen skyld, dels for menneskets overlevelse, udfra antagelsen at natur og menneske er tæt forbundet med hinanden.

4

5

Derfor opererer bioretten med et ansvar, som ligger langt ud over det man egentlig har gjort, og det kan også være et ansvar, man har svigtet, fordi man har undladt at gøre noget bestemt. Der er en sammenhæng mellem et etisk ansvar og et juridisk ansvar.

I 1800-tallet var der en tæt sammenhæng mellem det at have gjort en gerning og være ansvarlig, både etisk og juridisk, men hos moderne filosoffer som bl.a. Hans Jonas, sker der en forskydning. Det etiske og det juridiske ansvarsbegreb falder ikke sammen. Det etiske ansvar er meget mere omfattende end det juridiske ansvar. F.eks. når en filosof som Jean Paul Sartre siger, at man er ansvarlig for hele verden, fordi man er ansvarlig for, hvordan man vælger at leve, så indebærer det også et ansvar for det andet menneske. På den måde bliver man ansvarlig for alle menneskers eksistens, fordi man er ansvarlig for, hvordan man vælger at forholde sig til de andre mennesker. Det er det samme med klimaet. Man bliver ansvarlig for, hvorledes man vælger at forholde sig til klimaet. Vi er derfor grundlæggende ansvarlige i bioretslig forstand.

Juridisk udmøntning af det etiske ansvar

Indenfor den positive ret gælder i teorien kun lovgivningen som retskilde. Men retspraksis er gået videre og har sagt, at ikke kun lovgivningen men også præcedens er retskilde. I nyere retsteori er man begyndt at inddrage juridisk litteratur, etik, filosofisk litteratur og retsfilosofisk tænkning som retskilder. Man vil altså i en retssag kunne henvise til biorettens grundprincipper og henvise til disse relevante retskilder, som dommeren bør tage med, når der afsiges en dom.

Der er hensigter og bæredygtighedspapirer på FN og EU-plan, der måske har karakter af en deklara- tion, eller en konvention, hvor vi finder utvetydige hensigtserklæringer omkring bæredygtighed. Det er et indgreb i menneskerettighederne, hvis vi ikke lader fremtidige generationer have de samme muligheder som os, fordi man tager menneskets værdighed fra det.

Menneskerettighedserklæringerne sætter menneskets værdighed højt. Værdighed er et etisk princip. Vi har over ca. 20 år set en udvikling fra en meget positivistisk forståelse af menneskerettighed- serklæringerne til en større vægtlægning menneskets værdighed, og menneskets værdighed omfatter også forholdet til naturen.

I den Schweiziske grundlov har man til eksempel indført begrebet om skabningens værdighed “Würde der Kreatur”.

Og den norske grundlovs § 112 siger:
”Enhver har rett til et miljø som sikrer helsen …”.

Kilder:
Gyldendals leksikon artikler om bioret, bioetik og naturret. Jacob Rendtorff, mundtligt interview.

6

Brøden

Tiltalen sker ud fra følgende videnskabeligt dokumenterede forhold.

(tilvejebragt af professor Jens Christian Refsgaard, GEUS) (læst op af anklageren Koray Ufutkan Er)

Klimaændringer

Et øget indhold af drivhusgaser i atmosfæren forårsager temperaturstigninger på jordkloden. Klimaæn- dringerne sker allerede nu. Den globale opvarmning nåede i 2015 op på 1 grad sammenlignet med før-industriel niveau (1850). Tilsvarende er der mange steder på jordkloden sket signifikante ændringer i nedbøren gennem de seneste 100 år. Såfremt udledningen af drivhusgasser fortsætter på det nuværende niveau, vil den globale temperatur ifølge FN’s klimapanel IPCC stige med 3-5 grader i dette århundrede1. Den globale opvarmning vil forårsage store ændringer i klimaet som igen vil påvirke vandstanden i havene, vandressourcer, fødevareproduktion og naturkatastrofer, hvilket tilsammen vil resultere i betydelige ændringer i livsbetingelserne for menneskeheden2.

Havspejlsstigning

Havspejlsstigningerne vil forsætte. IPCC3 vurderer, at havspejlstigningerne i 2100 vil blive mellem en halv og en hel meter, mens senere forskningsresultater vurderer at de i værste fald kan blive op til 2 m4. Ifølge IPCC vil havspejlsstigningerne forsætte i flere hundrede år og nå mellem 2 og 7 m i år 25005. Hundreder af millioner af mennesker i lavtliggende kystområder vil blive påvirket af oversvømmelser6.

Vandressourcer

Andelen af den globale befolkning der oplever vandmangel og andelen der vil opleve større oversvøm- melser fra floder vil stige i dette århundrede som følge af klimaændringer. Områder der i forvejen er tørre vil have risiko for ekstra tørke, mens områder på høje breddegrader der i forvejen har et vådt klima vil få mere vand til rådighed. Vandkvaliteten vil generelt blive forværret og udgøre en øget risiko for drikkevandforsyningen7.

Økosystemer

En stor del af de terrestriske, de ferskvandsbaserede, de marine og de polare økosystemer risikerer at forsvinde eller opleve irreversible ændringer8.

Naturkatastrofer

Ekstreme hændelser vil generelt blive mere ekstreme og hyppigere forekommende9. Dvs. at en temperaturudvikling vil betyde at storme af Katrina’s voldsomhed i slutningen af dette århundrede vil forekomme årligt i stedet for som nu med årtiers mellemrum.

  1. 1  IPCC, 2013: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Stocker, T.F., D. Qin, G.-K. Plattner, M. Tignor, S.K. Allen, J. Boschung, A. Nauels, Y. Xia, V. Bex and P.M. Midgley (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 1535 pp.
  2. 2  IPCC, 2014: Climate Change 2014: Impacts, Adaptation, and Vulnerability. Part A:Global and Sectoral Aspects. Contribution of Working Group II to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Field, C.B., V.R. Barros, D.J. Dokken, K.J. Mach, M.D. Mastrandrea, T.E. Bilir, M. Chatterjee, K.L. Ebi, Y.O. Estrada, R.C. Genova, B. Girma, E.S. Kissel, A.N. Levy, S. MacCracken, P.R. Mastrandrea, and L.L. White (eds.)]. Cambridge University Press, Cambridge, United Kingdom and New York, NY, USA, 1132 pp.
  3. 3  IPCC, 2013 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)
  4. 4  Grinsted A, Jevrejeva S, Riva REM, Dahl-Jensen D (2015) Sea level rise projections for Northern Europe under RCP8.5. Climate Research, 64, 15-23
  5. 5  IPCC, 2013 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)
  6. 6  IPCC, 2014 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)
  7. 7  IPCC, 2014 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)
  8. 8  IPCC, 2014 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)
  9. 9  IPCC, 2013 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)

Fødevareforsyningen

En temperaturstigning på 2 grader i forhold til 2000 vil de fleste steder have en negativ påvirkning på høstudbytte for væsentlige afgrøder som hvede, ris og majs. Temperaturstigninger på 4 grader eller mere vil i kombination med øget efterspørgsel true den globale fødevaresikkerhed10.

Antallet af fordrevne mennesker forventes i løbet af det 21. århundrede at øges som følge af klima- forandringer, ligesom de indirekte vil føre til øget risiko for voldelige konflikter ved at forværre fattig- dom og økonomiske kriser11. Risikoen for klimaflygtninge/migranter vil være størst i skrøbelige resourcesvage stater/regioner

Hvor meget CO2-udledning og hvor meget har vi ret til at udlede

”Det er FN’s holdning, at alle verdens borgere som udgangspunkt har lige ret til at udlede CO2, og at man skal søge at stabilisere udledningen på 2 ton pr. indbygger pr. år.”12

7

  1. 10  IPCC, 2014 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)
  2. 11  IPCC, 2014 (se fuld reference i en af de foregående fodnoter)
  3. 12  Øjvind Lidegaard, 2008.

Skriv et svar