Andet vidne: Jens Christian Refsgaard

Anklagers til Jens Christian Refsgaard (Dr.scient. professor, Hydrologisk Afdeling, GEUS).
(Vidne til afklaring af konsekvenserne af Vores Livsstil.)

1. Kan du redegøre for de væsentligste effekter af Vores Livsstils drivhusgasudledning?

De direkte effekter af de store udledninger af drivhusgasser er at vi får et varmere klima. Den globale temperatur er allerede steget med 1 grad siden udledningen af drivhusgasser startede med industrialiseringen for 150 år siden. Prognoserne fra FN’s klimapanel IPCC forudser at temperaturen vil blive ved med at stige. Hvis vi forsætter med ”business as usual” når vi op på yderligere 3-5 graders opvarmning i år 2100. Og hvis vi laver en meget brat opbremsning og inden for de næste 10 år og herefter nedbringer udledningen til nul om 50 år, kan vi gøre os håb om at den yderligere temperaturstigning kan holdes på 1 grad, hvilket vil bringe den samlede globale opvarmning op på 2 grader. Hvor vi lander mellem de to yderpunkter (+ 1 grad eller + 5 grader stigning i det her århund- rede) afhænger af verdenssamfundets beslutninger.

Anklager: Hvad betyder det for vores livsbetingelser?

Det kan måske umiddelbart forekomme at være meget behageligt og relativt uskyldigt med et par grader højere temperatur og varmere badevand når vi er ved standen. Men med en højere tempera- tur følger store ændringer i klimaet i øvrigt. Og det vil medføre en række ting. Lad mig blot nævne nogle af dem:

Stigninger i vandstanden i verdenshavene på 1⁄2-1 m og i værste fald 2 m op mod år 2100 og den udvikling fortsætter med forøget fart de kommende århundreder. Så vores børnebørn og deres børnebørn kan blive nødt til at flytte fordi det landområde de boede på er blevet til havområde. Flere mennesker kommer til at leve i regioner med knaphed på vand. Det vil true drikkevands forsyningen og landbrugsproduktionen der mange steder er afhængig af vanding.

Vi vil få flere extreme og hyppigere forekommende klimahændelser som fx tørke, oversvømmelser fra floder og tropiske orkaner.
Fødevaresikkerheden vil falde fordi det mange steder simpelt hen bliver for varmt for afgrøderne (og fordi der vil mangle vand).

Alt det kan i sidste ende påvirke livsbetingelserne så meget at folk i fattige lande ikke ser andre udveje end at finde andre steder at bo – det kan ende i en strøm af klimamigranter eller klimaflygt- ninge som får den nuværende flygtningestrøm i Europa til at ligne næsten ingenting.

2. Er det en trussel imod vores civilisation?

Hvis vi holder den globale opvarmning på 2 grader eller mindre, som er den erklærede målsætning fra verdenssamfundet – senest bekræftet ved COP21 i Paris – er den almindelige opfattelse i videnskabskredse, at vi vil kunne tilpasse os. Enkelte samfund, fx lavtliggende øer, vil bukke under, men langt hovedparten af vores civilisation vil kunne overleve, hvis vi er villig til at betale prisen for at tilpasse os til et varmere klima.

Men hvis vi fortsætter ud over de to grader (og vi har allerede brugt den ene af de to grader) og kommer op på en fire graders opvarmning eller mere så er det ikke sikkert at livsbetingelserne er til stede til at opretholde vores civilisation som den ser ud nu. Det vil formentlig blive en helt anden civilisation.

At tilpasse et samfund til klimaændringer er en gennemgribende øvelse som kommer til at udfordre vores måde at gøre ting på – vi kan på mange måder ikke bare fortsætte med at gøre som vi plejer. Lad mig bare som eksempel nævne nogle enkelte ting fra mit eget fagområde:

Afløbssystemer og kloakker i byerne skal dimensioneres anderledes, fordi nedbørsmønstret bliver mere ekstremt.
Der skal bygges diger eller vi skal lære at leve med oversvømmelser fra vandløb og havet. København, og mange andre lavtliggende kystbyer (og dem er der rigtig mange af i verden), bliver nødt til at bygge forsvarsanlæg mod havspejlstigninger. Det bliver meget dyrt som fx MOSE projek- tet i Venezia (som indvies i 2018) hvor der investeres mere end 5 mia € i en beskyttelse der kan beskytte Venezia mod oversvømmelser så længe havspejlsstigningerne ikke bliver mere end 60 cm. De akvatiske økosystemer i søer og kystvandende bliver mere sårbare, når temperaturen stiger, dvs. at de kan tåle mindre næringsstoffer (nitrat og phosphor) hvis en god økologisk tilstand skal opretholdes. Det betyder at det om nogle årtier ikke bliver muligt at have landbrug, som vi kender det i Danmark i dag og samtidig opretholde god økologisk tilstand. Vi må enten ændre på miljømål- sætningerne, nedlægge det traditionelle landbrug eller håbe på at vi kan få nogle teknologispring i landbruget så det kan lade sig gøre at dyrke landbrug uden udledning af næringsstoffer.

Jeg er ikke i tvivl om at vi i rige samfund som Europa vil have de økonomiske og tekniske ressourcer til at tilpasse os. Men det har de fattige lande, for slet ikke at tale om skrøbelige stater hvor ingenting fungerer, ikke i samme omfang. Et grundlæggende problem er at gevinster og omkostninger vil være ulige fordelt – nogle lande (fx Rusland og Canada) vil formentlig kunne få gevinst af klimaændringer mens de fleste lande, herunder de allerfattigste, vil tabe på det. De lande der virkelig taber på det her bliver de lande der bliver udsat for de største effekter af klimaændringer og som ikke har ressourcer til at tilpasse sig. Det bliver fra sådanne lande at vi kan frygte at klimaændringer kan være et kraftigt medvirkende incitament til at store befolkningsgrupper flytter til andre lande og på den måder truer den økonomiske og politiske stabilitet i verden. Eksempler på regioner og lande er nordafrika/mellemøsten der bliver ramt af mere tørke og Bangladesh hvor store del af landet risikerer at blive opslugt af havet.

Forsvarer til Jens Christian Refsgård

1. Er drivhusgasudledning nu også årsag til klimaændringer? Der har, også i videnskabelige kredse, været rejst tvivl om det nu også er tilfældet?

IPCC’s rapporter er blevet udarbejdet med udgangspunkt i videnskabeligt publicerede artikler og med medvirken fra tusinder af forskere. Det har været en langstrakt og åben process, hvor alle har haft muglighed for kommentere – så alle synspunkter er blevet hørt og inddraget. Det er korrekt at der er enkelte forskere der ikke er enige med IPCC’s konklusioner, men vi taler om at ca 98% af det videnskabelige samfund bakker op omkring IPCC’s konklusioner, herunder at udledningen af drivhusgasserne resulterer i klimaændringer.

2. Hvor sikker kan vi være på at de tal du angiver for effekter af klimaændringer nu gså holder? Er tallene ikke overdrevne?

De tal jeg angav og de tal der står i anklageskriftet er baseret på mange studier, som peger i samme retning. Tendenserne er således klare. De tal jeg har angivet er de bedste bud videnskaben i dag har for centrale skøn, så der er hverken tale om over- eller underdrivelse. Men selvfølgelig kan vi ikke vide de absolutte størrelser – dem finder vi først ud af når tingene er indtruffet, og så er det måske for sent, fordi det tager mange hundrede år at få drivhusgasserne ud af atmosfæren igen.

3. Kan vi ikke forvente at der udvikles ny teknologi som gør det muligt at
opretholde vores livsstil? Vi har jo tidligere set teknologispring der gjorde det muligt for mennesker at videreudvikle civilisationen til det niveau den har i dag.

3. Hvordan kan man tilpasse sig til disse klimaforandringer? Og hvem har råd til dette?

Måske, men det kan vi jo ikke vide. Vi kan håbe på teknologispring og vi har hårdt brug for dem Selv med en 2 graders målsætning vil det være nødvendigt med teknologispring for at sikre den grønne omstilling – ellers tror jeg ikke det bliver politisk muligt. Men vi har ikke set de store teknologispring endnu og vi kan ikke være sikker på at det kan lade sig gøre. Så kan man spørge om hvenm usikker- heden skal komme til gavn. Hvis vi følger det forsigtighedsprincip som vi har skrevet ind i alle mulige FN deklarationer og i EU lovgivning skal vi lade tvivlen komme vores jordklode til gode. Hvis vi forlanger 100% bevis for at teknologispring ikke kan redde situationen svarer det til et omvendt forsigtighedsprincip – det er en meget risikabel strategi – et hazard spil med vores civilisation som indsats.

4. Bliver der ikke gjort meget for at mindske og tilpasse sig klimaforandringerne?

Hvad er meget? Der bliver gjort noget. Men langt fra nok. Der er ikke fx ikke sammenhæng mellem mål og midler. COP21 har forpligtet sig til halvanden grad som mål, men landenes tilsagn om hvor meget de hver især vil reducere drivhusgasudledningen vil resultere en opvarmning på ca 3 grader. Og COP21 landetilsagn er indtil videre kun løfter – det vanskelige ligger i implementering af de løfter. Men samtidig kan vi jo håbe at COP21 giver momentum og sætter en udvikling i gang der resultere i at landene leverer mere end de lovede i Paris. Men indtil videre er det kun et håb.

5. Du har sagt at vores civilisation er truet – kan du svare på eller har tanker omkring
(jeg ved at det er uden for dit speciale) hvad der kan karakterisere denne ’anden’ civilisation?

Nej det tør jeg ikke spå om. Jeg har ikke set nogle studier om det. Og det kommer meget an på om vi ender på 4 grader eller fx 10 grader. I sidstnævnte tilfælde bliver der ikke meget tilbage af Danmark over havets overflade om nogle hundrede år – så da kan man forestille sig at vi selv bliver tvunget til at være klimaflygtninge.